Forlaget skriver blandt andet:

Velkommen til DEN STORE BANDEBOG med alt, hvad den indebærer. Du læser med på eget ansvar, og fra det øjeblik du åbner bogen, må du selv ligge og rode med, hvordan du bruger den. DEN STORE BANDEBOG handler om de bandeord, skældsord og slangord, der hele tiden kryber ind i vores sprog. Hvis ordene findes derude, er de nok med herinde, og nu får du dem serveret på et sølvfad. For hvad ved du egentlig om alt det, du går og lukker ud? Formodentlig ikke en hel masse, vel? Du gør det bare, fordi det lyder sejt. Men hvis du kan holde din kæft et øjeblik, så vil vi gerne give dig en bedre fornemmelse for sprog. Vi elsker selv det forbudte, forbandede, forpulede og fordømte sprog. 

Mies Bogrum siger: 

Underholdende og sine steder hysterisk morsom bog skrevet til unge om bandeord. Der er også et interessant kapitel om hvem, der må sige hvad til hvem!   

Forlaget skriver:

Thomas Brunstrøm, forfatteren til de populære bøger om Sallys far, har skrevet en hylende morsom bog om alle de grimmeste, grummeste og værste ord , du kan forestille dig. Her er alt, du skal vide om bandeord, skældsord og forbudte tegn. Læs blandt andet om bandeordenes historie, de mest brugte bandeord og udtryk og bandeord i andre lande. Og så lærer du endda, hvordan du selv opfinder dine helt egne bandeord! Gennemillustreret af Bjørn Nørbo Andersen. Fra ca. 7 år. 

Mies Bogrum siger:

Forklaring er bedre end forbud, og her er en farbar vej gennem bandejunglen. Og så skriver Brunstrøm den slags bøger, der også er sjove for den voksne at læse højt. (Gå endelig heller ikke glip af Sally-bøgerne til børn fra 4-8 år ca. ) 

Forlaget skriver blandt andet:

Drengen Daniel Sempere kommer i 1945 tilfældigt i besiddelse af en sjælden bog Vindens skygge skrevet af forfatteren Julián Carax, hvis skæbne fortaber sig i den spanske borgerkrigs og glemselens tåger. Daniel sætter sig for at kaste lys over mysteriet, men det viser sig dog hurtigt, at det ikke bliver nemt at udrede trådene i et net spundet af lige dele intriger, mord, ulykkelig kærlighed og rendyrket had.

Opklaringsarbejdet vanskeliggøres bl.a. ved, at en mærkelig og faretruende skikkelse, har sat sig for at opkøbe alle eksisterende eksemplarer af Carax' værker. Til gengæld synes alle spor af forfatteren selv ikke-eksisterende. Under jagten på nøglen til gåden får Daniel kærligheden at føle ved sammenstødet med Barcelonas sadistiske politichef, som, drevet af en indædt hævntørst, også jagter Carax. Flere har måttet lade livet i deres forsøg på at dække over forfatterens frygtelige hemmelighed.

"Vindens skygge har det hele... umulig at lægge fra sig fra første ord...er varmblodet som en flamenco, dristig som en toreador." 

Mies bogrum siger:

En magisk stemningsmættet bog. Læs den også blot for turen gennem Barcelonas gader.

Forlaget skriver:

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform ... En kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej. I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.

Mies bogrum skriver:

Fantastisk at få lov at opleve, dufte, og mærke stemninger fra 1900-tallets København. Her får du en rundtur på indre Nørrebro med søerne, Tivoli, og indre København som det tog sig ud dengang. Man kan næsten høre folks tale i gaderne.  Sproget kører lidt tungt, og romanen er næsten blottet for humor, men på mystisk vis løfter det fortællingen og gør det historiske sus mere effektivt - en stærk historie, jeg ikke ville have undværet.

Forlaget skriver (i store træk):

Stockholm 1793. Der er nu gået mere end et år, siden kong Gustav III’s død. Friherre Gustaf Adolf Reuterholm har reelt overtaget regeringsmagten og holder landet i et jerngreb. Den gamle konges død har efterladt et magttomrum. Ingen stoler længere på nogen, og overalt trives mistro og paranoia. Da man finder et mishandlet lig i en ildelugtende sø på Södermalm, hvor byens værste affald ender - et lig uden arme og ben og kroppen skamferet til ukendelighed - indvilger den tidligere anklager Cecil Winge i at hjælpe politiet en sidste gang. Tiden er knap, for Cecil Winge er hårdt ramt tuberkulose, og vinteren er på vej, den værste i ti år. Han får uventet hjælp af den enorme, enarmede soldat, der bugserede liget ud af vandet. Men snart er de fanget i et spind af mørke hemmeligheder og afskyvækkende ondskab, med tråde helt op til samfundets øverste spidser.

Mies bogrum siger:

Uhumsk, stinkende, makaber, bizar og ond fortælling, fyldt med dødelige sygdomme, vold og ekstreme overgreb. Hvorfor så læse den? Fordi man får et troværdigt nedslagsbillede af Stockholm i 1793. Det er tydeligt, at forfatteren har lavet grundig research og sprog og kulisser fremstår overbevisende. At han så selv er af gammel adelsslægt, der kan dateres tilbage fra 1200-tallet er et andet godt argument for mig. Som kuriosum: jeg slog en af bygningerne op, som nævnes i bogen og fandt ud af, at den endnu ikke var bygget på det tidspunkt (1793) men forfatteren skriver faktisk om dette i sit efterord, at han undtagelsesvis havde ladet det eksistere før tid - han havde overvejet at lave kildehenvisninger også, men at det ville føre for vidt i en skønlitterær roman :-) Derfor :-)